Skipperprisen

Skipperprisen
Overrækkes i forbindelse med den årlige generalforsamling til enkeltpersoner, foreninger eller klubber, der har tilknytning til området og har gjort sig særligt bemærket ved at arbejde konstruktivt for områdets interesser.

Hjælp os med af finde nye kandidater til Skipperprisen
Hvis du et godt forslag til en person, der i dine øjne er en potentiel modtager af Skipperprisen, er du meget velkommen til at indstille kandidaten til bestyrelsen.

2021 Frits Vilger

For hans utrættelige arbejde for Aalborg Chang igennem 40 år, hvoraf han bl.a har været formand i to perioder h.h.v i starten af 80`erne og igen fra 2017. Frits Vilger har in between været tovholder på fundraising til den flotte kunstgræsbane, ligesom han har været bindeled mellem Aalborg Chang og de øvrige interessenter som står bag Skipperens Idrætshus.

                                                                                                                           

2019 & 2020
Efter nøje overvejelse besluttede bestyrelsen, at de ikke fandt emner til prisen

2018 Jens Neustrup Simonsen

For hans utrættelige indsats gennem de seneste 10 år for at bevare og forbedre områdets faciliteter, herunder især Skipper Samrådets ønske om et idræts- og foreningshus til området. En milepæl er nået med bevillingen af kommunale midler til formålet og den forestående igangsætning af projektet.

 


2017: Martin N. Andersen, Vin & Vin

Martin N. Andersen fra Vin&Vin fik prisen, fordi firmaet på bedste vis har været med til at styrke sammenhængskraften i området ved at bruge betegnelsen Skipperen i sin forretning, dels ved at lancere Skipper Rommen, dels ved at have skabt liv i huset på hjørnet af Vestre Alle/Hobrovej og for det særlige “grønne” tiltag med en vinmark lige udenfor forretningen.

2012, 2013, 2014,  2015 & 2016
Efter nøje overvejelse besluttede bestyrelsen, at de ikke fandt emner til prisen.

2011: Jesper Kristiansen
For at være initiativtager til Kærby Sport i 2007. Den eneste klub i Aalborg – ja måske i hele Danmark – hvor konceptet er bygget op omkring relationer, fællesskab, personlige udfordringer og samvær i en multisportsklub med fokus på idræt for børn, unge og familien for at styrke idrætskulturen i familien som et fællesskab.

2010: Kristian Pedersen
For sin store indsats fra Skipper Samrådets start i 1996, indtil han i 2009 valgte at træde ud af bestyrelsen. Han har i alle årene har været kasserer. Med sin altid positiv og vindende attitude har Kristian været arketypen på et bestyrelsesmedlem, hvor fremragende resultater opnås sammen med.

2009: Inger Tvorup
For hendes vedholdende indsats for Skipper kvarterets udvikling og hendes store engagement i arbejdet mod de opstillede mål herunder flytningen af Sygehus Syd til Aalborg Øst. Ligeledes blev hendes anstændighed og troværdighed for Skipper Samrådet fremhævet som et stort plus i forhandlinger med politikere og myndigheder.

2008: Henrik Nielsen
For hans interesse for området, bl.a. som samrådets første formand og senest for hans aktive medvirken til bevarelsen af biblioteket.

2007: Gunnar Engelbrechtsen
For hans mangeårige engagement i området udvikling, bl.a. som formand for samrådet i seks år. Gunnars gjorde bl.a. en stor indsats for at forbedre de trafikale forhold på Hobrovej, ligesom også det kulturelle og sociale område havde hans bevågenhed. Han kæmpede i alle årene for etableringen af et idræts- og kulturcenter i området.

2006: Kærdussen
På Kærbyskolen for deres engagement i lokalsamfundet, hvilket er med til at samle de lokale kræfter i området.

2005: Jytte Rømer Madsen
Formand for foreningen Aalborg Børnekunstmuseum for hendes arbejde med at skabe et sted, hvor børnekunsten kan udstilles og opleves.

2003 & 2004
Efter nøje overvejelse besluttede bestyrelsen, at de ikke fandt emner til prisen.

2002: Eigil Mørck
For hans arbejde som leder af en institution, Skipper Clement Seminariet, der naturligt er gledet ind i lokalområdet.

2001: Frank Larsen
For hans træskærerarbejde, der er med til at give området nogle karakteristiske indslag.

2000: Finn Christiansen
For arbejdet med at skabe et anderledes bosted “Skurbyen” for de svage i samfundet og for at få den integreret i nabolaget.

1999: Bjarne Porsborg
For ungdomsarbejdet i Chang.

1998: Grete Højer
For hendes arbejde for ældre medborgere (Ældrerådet i Kærby).