Skipperens historie

Området ved Skipperen – fra opland til bydel

Området, som Skipper Samrådet dækker, har på hundrede år udviklet sig fra at være et landbrugsområde på begge sider af Hobrovej til at blive en moderne bydel med boliger, skoler, industri, forretninger og sygehus.

Indtil 1900 sluttede byen iflg. bykortet ved Kildeparken. Kvarterets udvikling begyndte i 1887, da bryggeriet Urban flyttede sin produktion ud fra midtbyen til nyopførte bygninger på en åben mark ved Hobrovej.

 

I 1898 blev der udlagt et stort areal syd for Gammel Kærvej til villagrunde. Det var en udstykning, der gik hurtigt. Noget af det første, der blev bebygget, var området langs Kærlundsvej og Rømersvej. Omkring Urbanbryggeriet på Hobrovejs vestlige side opstod der ligeledes en ny villabebyggelse. Her opførte Byggeforeningen ”Fremtidshaab” en række dobbelthuse. Det var familier fra midtbyen, der flyttede ind. I begyndelsen af 1900- tallet opførtes de første huse på Davids Allé i Kærby. I samme periode blev Ny Kærvej anlagt, og forbandt dermed den østlige og den vestlige del af Aalborg. Kærby voksede som bydel – se mere i bl.a. Jubilæumsskriftet for Kærby Grundejerforening 1955-2005.

Da den gamle grusgrav ved Skovbakken var udtømt, blev den i 1905 omdannet til en offentlig sportsplads. Den er gennem årene blevet flittigt benyttet af hele Aalborgs befolkning, om vinteren som skøjteplads. I dag kender vi den som Aalborg Atletikstadion. Bag den ligger Skovdalen med amfiteater, der er blevet benyttet til mange typer forestillinger i årenes løb. Øverst på bakken knejser Aalborgtårnet 105 m over Limfjorden. Tårnet blev bygget i 1933 i forbindelse med Nordjysk Udstilling. Da blev også den første Aalborghal opført, hvor Nordjyllands Kunstmuseum ligger den dag i dag. Se mere på www.akkc.dk.

I 1931 blev Hobrovejens Skole bygget. Den var den sydlige bydels første kommuneskole. En anden kendt institution, der kom i området, var aldersrenteboligerne Gundorfslund. Fritidsfaciliteterne satte deres præg på Hobrovejskvarteret med anlæggelse af Zoologisk Have i 1934 og idrætsanlægget ved Provstejorden.

Fra nu af gik byudviklingen stærkt. Omkring 1950 skød de første villaer op på Valmuemarken og Kornblomstvej. Der blev i samme periode bygget almennyttige boliger, blandt andet Bakkebos afdeling med rækkehuse og blokke på Granlien. Boligselskaberne Østparken og Aalborglund byggede store boligkomplekser ved Kornblomstvej.

Fra midten af 50’erne påbegyndtes boligblokkene ved Skipperen. Her havde Scala Bio til huse indtil 2005, og i det byggeri blev også Biblioteket Skipperen placeret og indrettet som en butiksfilial. Biblioteket havde til huse i lokalerne fra indvielsen i 1956 til de nye og større lokaler blev taget i brugt på den anden side Hobrovej i efteråret 1992. Den lokale Hobrovejens Skole blev nemlig lukket, og børnene herfra flyttet til områdets andre skoler. Ind i lokalerne rykkede Skipper Clement Seminariet, senere omdøbt til Pædagogseminariet i Aalborg, nu UCN. Den nyoprettede biblioteksfilial betjente Hobrovejkvarteret, Skalborg og Kærby frem til slutningen af 2006, da lejemålet hos seminariet blev opsagt og biblioteket ramt af sparekniven i den nye storkommune/strukturreformen.

Fra at være et område, hvor erhvervene var repræsenteret af fremstillingsvirksomheder, er det i dag primært service- og handelsvirksomheder samt småhandlende, der er i området. Siden begyndelsen af 90’erne er noget forsvundet, og andet er kommet til. Specielt har udbygningen af Aalborg Sygehus Syd været mærkbar. Det var derfor med stor bekymring, at Skipper Samrådet i 2008 modtog nyheden om, at regeringens ekspertudvalgs, trods andre anbefalinger fra vore lokale politikere, ville satse på en yderligere udbygning af sygehuset ved Sygehus Syd i forbindelse med et nyt supersygehus. Skipper Samrådet førte i den forbindelse en heftig kamp for at overbevise beslutningstagerne om, at den foreslåede løsning både ville give et ringere sygehus, ødelægge byens infrastruktur og især det nærliggende kvarter med bl.a. øget trafikalt kaos.
Med en enorm stor opbakning fra mange sider lykkedes det at få planerne ændret, så hovedparten af et nyt sygehus nu planlægges opført i Aalborg Øst på bar mark.

Kvarterets beboere er begunstiget med en dejlig natur samt udendørs fritidsfaciliteter, bl.a. Kildeparken, Mølleparken, Bejsebakkeområdet og Østerådalen med sti langs åen helt ind til byen. I forbindelse medbebyggelsen på den gamle eternitgrund planlægges der et sammenhængende stisystem til dette område med inddragelse af den gamle eternitsø som rekreativt område.